Dokumentar
BLÅ producerer dokumentariske film, tv-udsendelser og podcasts med udgangspunkt i personlige historier.


Familiekrønike
Fædre og sønner er en kortfilm om at vokse op mellem mennesker og skygger. Skyggerne af dem, der var her før, og skyggerne af det, der kunne have været.
Det store lille “h” i historien
Historien med stort “H” er kongerækker, magtpolitik og verdenskrige – historiens lange linjer.
Historien med stort “H” kan virke som en glohed projektør, der forvandler menneskene til endimensionelle figurer på en overeksponeret scene.
Historien med lille “h” er øjenvidneskildringer fra et lokum i baggården, dengang farfar voksede op på Trøjborg.
Historien med lille “h” handler om, hvordan farfar mødte farmor i Aarhus Vandrelaug, hvor de sprang rundt mellem klipperne på Bornholm og gennem skovene i Virklund helt til Tyskland i 1938, hvor farfar fotograferede en tysk dreng gå strækmarch i sin Hitlerjugend-uniform. Et minde om, at Historien med stort “H” gerne står et sted i baggrunden og lurer.
